who let the dogs out

who let the dogs out

Godt at vide

  • Holdet er for hunde i alle aldre

    • Dog ikke drægtige tæver

    • Eller hunde med kendte skader

  • Din hund skal bære en kropssele (ikke halsbånd), og være i almindelig line (ikke flexline)

  • Små hold med 3–7 hunde, så der er tid og ro til den enkelte 

  • Træning af 1 times varighed 

  • Hunden skal være vaccineret

  • Det anbefales at din hund er sygeforsikret, da den jo - ligesom os - kan lande forkert og slå sig 

Nederst på siden, finder du de aktuelle Dogparkour hold.

Dogparkour

Byg en stærk hundekrop – og forebyg skader

Nok den sjoveste, fedeste og mest brugbare træningsform der findes med hund!

Kan i huske det der fitness? som vi af og til bliver anbefalet at lave lidt af, fordi det eftersigende skulle forebygge skader, gøre vores krop og sind stærkere og vores velvære bedre generelt, mm.?

Ja, den er god nok - det kan godt være at vi 2-benede ikke er så skarpe til at få det gjordt altid (eller er det bare mig?), men, nu har vi altså en god unskyldning, når vi nu skal ud og få en stærkere, sundere og gladere hund gennem denne træningsform! Fordi du og din hund vil ELSKE dette!

På niveau 1 arbejder vi primært med håndtering, balance og kropskontrol, da sikkerhed altid er førsteprioritet. Vi opbygger hundens tillid, styrke og stabilitet i et roligt tempo, så bevægelserne lagres korrekt i kroppen og forebygger skader.

Holdet indeholder også sjove og brugbare basisøvelser, som let kan tages med på gåturen – uanset om du bor i byen eller tæt på natur. Du vil opleve en tydelig udvikling i din hunds kropsbevidsthed, selvtillid og kreativitet.

Dogparkour træner de ofte glemte sanser: balance og kropssans (proprioception). Det styrker de små stabiliserende muskler omkring led og sener – fundamentet for en sund, stærk og mentalt afbalanceret hund. (Det er her det med, at forebygge skader og undgå dyrelægeregninger bla. kommer ind!)

Træningen kan hjælpe med at vende uønsket adfærd til noget positivt, fordi hunden lærer at bruge krop og hjerne aktivt og fokuseret. Efter niveau 1 er I klar til nye udfordringer på Dogparkour niveau 2+.

Praktisk:
Hunden skal træne i en god kropssele (her anbefales en H-sele) og en lidt længere line (ikke flex). Der anbefales desuden sygeforsikring.

Dogparkour niveau 1 er et begynderhold for hunde i alle aldre (uden kendte skader i led, ryg eller muskler). Træningen tilpasses den enkelte hund, og på små hold er der god tid til individuel støtte. Holdet er ikke for drægtige tæver.

Dogparkour er især værdifuldt for den ældre hund – ingen har større gavn af nænsom, forebyggende træning end den. Her styrker vi kroppen med respekt for dens begrænsninger.